CEO af Rivian, RJ Scaringe, har delt et afgørende tweet for den spirende elektriske bil producent, da den første R1T kørte ud af produktionen og skulle leveres til en glad kunde.

Rivian er en Amerikansk elbils producent som nu går i front, foran andre større bilproducenter, og kan levere fuld elektriske pickup-trucks. Ydermere har Rivian indgået et samarbejde med Amazon om levering af deres elbiler.

Med opbakning fra andre store Amerikanske virksomheder, herunder Ford, har Rivian fået investeringer på op mod $10 millarder det sidste årti.

Med R1T der begynder levering af deres R1T i denne måned, efterfulgt af R1S SUV senere på året, er Rivian klar til at levere et friskt pust og en ny bilklasse på det elektriske bilmarked, forud for deres nyligt annonceret børsnotering til en værdi af $80 millarder.

Senere på året forventes der at komme en "Launch edition"-version af deres modeller R1T og R1S og yderligere to varianter, Adventure- og Explore pakker, forventes klar til starten af 2022. Dette kan give Rivian et stort momentum på elbils markedet.

De heldige kunder der har reserveret en "Launch edition" af R1T vil snart kunne forvente at se R1T i deres indkørsel, så tidligt som indenfor få uger.

© Rivian

Rivian skiller sig ud med dens ydelse og køreegenskaber. R1T har firhjulstræk med en højdejusterbar luftaffjedring koblet op med hydraulik til bedre kontrol. Ligesom mange andre elbiler, er den hurtig. De to motorer på hver aksel levere 415 HK på forhjulene og 420 HK på baghjulene. Rivian hævder at den kan køre fra 0-100 km/t på 3 sek.

En motor til hver aksel betyder også bemærkselsesværdig smidighed på landevej, motorvej samt off-road.

© Rivian

Interiør

Hvis der er en ting ved denne pick-up truck der skiller sig ud, udover de fantastiske køreegenskaber, er det interiøret. Rivian har taget en Tesla-lignende tilgang og minimeret brugen af fysiske knapper. Selv ventilationen skal styres gennem skærmen, igen, meget Tesla-lignende.

Skærmenene kommer, heldigvis da det hele skal styres igennem her, med en god grafik høj lysstyrke og en "smooth" oplevelse.

© Rivian

Rækkevidde

Rivian R1T kan køre i de mest vanvittige vejr scenarier, fra -31 grader og op til lige knap 55 grader, er bilen bygget til at udforske. Bilen kommer med en rækkevidde på 505 km, når den er parret med 21" hjul. Hvis du ønsker de mindre 20" hjul, er der et rækkevidde tab på 10-15%, i følge Rivian og skulle du gå all-in med 22" hjul, er der et rækkevidde tab på 5-10%. Rivian siger dog selv, at estimeringen kommer an på kørestil og terræn. Er 500 km. ikke nok? - så kommer de med en batteripakke  i januar 2022 som kan køre 640 km.